2. etape af PostNORD Danmark Rundt aflyst på grund af vejret

Hånd vind og regn blev for meget på 2. etape af PostNORD Danmark Rundt, der blev aflyst i henhold til Extreme Weather Protocol.

De 186 kilometer fra Svendborg til Odense på 2. etape af PostNORD Danmark Rundt blev ikke gennemført onsdag. UCI’s Extreme Weather Protocol blev sat i værk efter cirka 100 kilometer, og etapen blev aflyst.

En storm var onsdag på vej ind over det sydlige Danmark onsdag, og selvom rytterne startede etapen ud, så blev dele af den først skåret fra, derefter neutraliseret for til sidst at blive aflyst efter anmodning fra rytterne.

”Det er svært at sige, hvornår er det for meget, og hvornår er det ikke for meget, men det blæste rigtigt meget. Der var ikke nogen uheld, men man skal selvfølgelig ikke lede efter uheld for at stoppe løbet, og vi respekterer selvfølgelig beslutningen. Jeg havde da håbet, at vi kunne køre etapen færdig og få et resultat ud af det, men det må vi få i morgen i stedet,” siger sportsdirektør Michael Skelde.

Torsdag er det 3. etape, hvor rytterne starter ud i Otterup på Fyn og kører til Jylland og til Kiddesvej i Vejle, der som vanligt danner afslutning.