Bastianelli vinder i Tjekkiet!

Bastianelli vinder i Tjekkiet!

Europamesteren Marta Bastianelli tog sejren på første etape af det Tjekkiske etapeløb Gracia Orlová.

Med en stærk spurt i en lille eksklusiv gruppe kunne Virtu Cycling’s stjerne henvise russiske Mariia Novolodskaia og belgiske Julie Van De Velde til 2. og 3.pladsen.

Marta tog dermed også føringen i den samlede stilling, hvor hun med de vundne bonussekunder på stregen nu fører med 9 sekunder ned til Novolodskaia.

 

Foruden Marta placerede australske Rachel Neylan sig i top-20, mens Birgitte Krogsgaard, der debuterer på internationalt niveau denne uge, blev nr. 37.

I dag fredag køres der to halvetaper, den første en 13,5 km enkeltstart efterfulgt af et linjeløb på 56,8 km. Løbet slutter søndag.