Cladia Koster treer i De Ronde van Duizel

Mandag aften deltog Team VIRTU Cycling Women’s Claudia Koster i det første criterium efter Tour de France i hjemlandet, Holland og sluttede på trediepladsen.

I et meget hektisk kriterium over 60 kilometer med international deltagelse fra hele verden viste Koster storform og nåede podiet:

“Løbet var meget hurtigt og det var virkelig varmt. Den konstante skiftende hastighed efter de mange sving gjorde løbet meget hårdt. Jeg er rigtig glad for dette resultat efter en temmelig uheldig afslutning i London i weekenden hvor jeg punkterede med 10 kilometer tilbage “.

Lorena Wibes (Park Hotel Cycling Team) vandt løbet.