Claudia Koster bliver hollandsk mester for studerende

Claudia Koster fortsætter med at køre stærkt. I weekenden tog den 25-årige hollænder sejren i de hollandske mesterskaber for studerende.

Team Virtu Cyclings Claudia Koster kan mere end at køre på sin cykel. Hun har færdiggjort sine studier i ergoterapi, og det gjorde det muligt for hende at deltage i de hollandske mesterskaber for studerende søndag.

Og den 25-årige rytter viste, at hun gennem sæsonen har løftet sit niveau. De andre ryttere var ikke i stand til at følge hende, og hun efterlod sine nærmeste rivaler nogle få kilometer før målstregen, så hun kunne køre alene over stregen, hvor hun både tog mesterskabstrøjen og titlen som mester for hollandske studerende.