Den svenske mester Sara Penton forlænger med Team Virtu Cycling

Team Virtu Cyclings blå trikot kommer i 2018 fortsat til at have noget gult i sig, da den svenske mester Sara Penton har forlænget sin kontrakt.

Den 28-årige svenske mester i landevejscykling Sara Penton fortsætter på Team Virtu Cycling i 2018, da hun har forlænget sin kontrakt med det danske World Tour-hold. Selvom det har været et hårdt år på et højt niveau, så ser hun frem til flere oplevelser i 2018.

“Det har været et langt og hårdt år, men også sjovt og spændende. Det har været på højeste niveau med de bedste ryttere i verden, og det tager selvfølgelig på både krop og sjæl, men det har været fantastisk at rejse verden rundt og være en del af World Tour’en. Jeg er træt nu, men det har været et godt år, og jeg har virkelig nydt det,” siger Sara Penton.

I 2017 tog hun et stort skridt op, og hun tror på, at Team Virtu Cycling kan gøre hende endnu bedre i 2018.

”Det er bare et rigtigt godt sted at være. Jeg føler mig glad, tryg og afslappet sammen med holdet. Vi har en rigtigt god atmosfære, og jeg tror, at det er et sted, hvor jeg kan vokse. Jeg føler, jeg har haft det hjælp, jeg har haft brug for i år for at udvikle mig, og i dette miljø kan jeg taget endnu et skridt i fremtiden,” siger Sara Penton, der håber både at komme på podiet, men også hjælpe sine holdkammerater derop.

”Jeg har haft leadout-rollen i mange løb, og jeg kan lide det og vil gøre det endnu bedre. Jeg vil kunne sætte nogen op til at køre på podiet, det er en fantastisk følelse. Jeg kan godt lide rollen som hjælperytter, men hvis jeg kan finde et løb og planlægge det i kalenderen, så jeg kan være på mit bedste og få hjælp fra mine holdkammerater, kunne det være fedt. At stå på et internationalt podium ville være fantastisk,” siger hun.

Sara Penton har været en vigtig del af Team Virtu Cycling I 2017, og sportsdirektør Carmen Small forventer, at hun bliver mindst lige så vigtig i 2018.

“Sara har haft sit gennembrud i år ved, at hun blev svensk mester, hvilket var sæsonen højdepunkt for hende. Hun er en god atlet og hun vil blive en endnu bedre cykelrytter, som året går. Jeg håber, at vi kan hjælpe hende til at nå et nyt niveau i næste sæson, hun har stadig mere at lære. Det gode ved Sara er, at hun stadig er sulten efter at lære og forbedre sig selv. Hun er fantastisk at have på holdet, da hun er med til at give en god atmosfære, og så giver hun altid alt for sine holdkammerat. Det er ikke noget, man kan lære en rytter – vi er heldig at have hende på holdet,” siger Carmen Small.

Sara Penton har forlænget sin kontrakt med Team Virtu Cycling med 1 år.