Halvvejs igennem Emakumeen Bira: “Ruteprofilen viser ikke alt”

De første to etaper af World Tour-løbet Emakumeen Bira er overstået, og kvinderne hos Team VIRTU Cycling er nu halvvejs igennem det spanske etapeløb.

Ifølge holdets sportsdirektør Carmen Small har det været en udfordrende weekend for rytterne. Niveauet er højt, stigningerne er stejlere, end ruteprofilen afslører, men der er stadig resultater og trøje at kæmpe for før de løbets to sidste etape.

”Vi er i Spanien, så ruteprofilen viser ikke alt. Stigningerne på første etape var meget stejle, og vi var ret overraskede over, hvor svære de egentlig var. De var meget hårde, og det overraskede de fleste,” siger Carmen Small.

“Men Katarzyna Pawlowska kørte sig på første etape i front a sprint klassementet, og den konkurrence fører hun stadig, så de seneste to dage har vi været på podiet, hvilket har været rigtig godt. I lørdags vandt hun den første indlagt spurt. Her hjalp holdet hende rigtig godt, og hun fik et godt lead out, hvorefter hun kunne vinde spurten med lethed. Det var en rigtig god præstation af holdet, og i den anden spurt blev hun to’er efter en spurt i en mindre gruppe. Men det var nok til at bringe sig i front af sprint klassementet. Så den trøje vil vi forsøge at beholde,” siger Carmen Small.

Photo: Mikkel Groth

”På søndagens enkeltstart kunne Mieke Kröger have gjort det bedre. I dette selskab burde hun have været i top fem, men sluttede som nummer 14. Katarzyna Pawlowska blev nummer 31, og de var begge ret skuffede og følte, at de havde underpræsteret lidt. Men det var en god test, da det var den første længere enkeltstart i år (26,6 km). Og den gav os nogle idéer om, hvad vi skal forbedre frem mod de nationale mesterskaber om en måned,” siger Small.

Læs: Preview af Emakumeen Bira: “De fire etaper skal køres som endagsløb”

Forud for mandagens tredje etape er den bedst placerede VIRTU-rytter Katarzyna Pawlowska, der ligger nummer 28 i det samlede klassement. Klassementet var dog aldrig en prioritet, siger Small.

”Vi er her jo uden Linda Villumsen, og så vidste vi, at vi ikke ville have store chancer i klassementet. Niveauet er rigtig højt, og vi tager en etape ad gangen,” siger Small.

“Når vi kigger på dagens etape, så er profilen ikke så slem som på første etape, men igen det er uforudsigeligt. Er stigninger stejle eller ej? Men vi vil forsøge at forsvare Pawlowskas trøje, og det skal vi gøre ved at komme afsted i dag. Det er ingen grund til at vente på, at vi bliver sat. Vi skal prøve et eller andet,” siger Small.

I den nedenstående video kan du se glimt af det baskiske landskab samt info om etaperne i Emakumeen Bira.

The northern part of Spain in all its beauty. The Basque stage race @emakumeen_bira is well underway, and it is quite spectacular. Video: @mikkel_groth #bontcycling #bontcyclingshoes #bc #Hed #Hedwheels #lecoqsportif #lookcycle

Et opslag delt af Team VIRTU Cycling (@teamvirtucyclingwomen) den