Hyldgaard vinder Copenhagen Historic Grand Prix

Fredag aften var der arrangeret et kriterium i forbindelse med racerløbet, Copenhagen Historic Grand Prix, og her viste Team Waoo’s Andreas Hyldgaard Jeppesen at være hurtigst på målstregen.

På den aflukkede racerbane tog Waoo-rytteren hurtigt på eventyr i et udbrud, der dog skulle vise sig at blive hentet igen. I et snedigt kontra-angreb på sig selv, kom Hyldgaard af sted i det afgørende udbrud. Han fortæller:

“Efter omkring 10 minutters kørsel sad jeg i et udbrud med Jesper Mørkøv, men vi blev hentet efter 20 minutter. Jeg var ene Waoo-rytter til start, og da Riwal havde fire mand med, vidste jeg, at jeg måtte køre med én af dem for at holde til mål. Dét lykkedes, og vi kom tre mand til opløbsstrækningen, hvor jeg trak det længste strå”.