Kasper Asgreen sluttede på podiet i Istrian Spring Trophy

Team VIRTU Cycling forsøgte at få Kasper Asgreen op på podiets øverste trin på sidste etape af Istrian Spring Trophy. Angrebet blev dog annuleret og etapen endte i en massespurt. 

Kasper Asgreen lå inden sidste etape af Itrian Spring Trophy på en samlet 2. plads. Team VIRTU Cycling var derfor offensive på søndagens etape for at den unge rytter kunne træde et skridt op på podiet.

Kort før mål blev dagens store udbrud hentet og i en sektion med sidevind kom Kasper Asgreen af sted i et angreb. Et buldrende felt kom dog bagfra, og angrebet blev annuleret før etapen endte i en massespurt.

“Jeg tænkte, at vi skulle prøve noget, så jeg prøvede at køre, men feltet halede mig bare stille og roligt ind. Det var en svært etape at gøre noget på, og så endte det bare i en spurt. Jeg vidste godt, at sandsynligheden for, at jeg ramte det rigtige hjul i en spurt, var lille, så jeg skulle prøve den udefra,” siger Kasper Asgreen.

“Jeg er superglad for min etapesejr, at jeg tager den i en eksplosiv finale. Det har jeg arbejdet meget på over vinteren at blive bedre til, så at det lykkedes er jeg vildt glad for. Jeg gik efter klassementet, og at det ikke lykkedes er selvfølgelig ærgerligt, men en 2. plads er også pænt nok. Selvfølgelig er jeg lidt skuffet, men alt i alt er jeg godt tilfreds med løbet,” siger Kasper Asgreen.

Lettiske Emil Liepins vandt etapen, hvor Kasper Asgreen også blev bedste Team VIRTU Cycling-rytter. Norske Krister Hagen fra Team Coop vandt løbet sammenlagt, mens Team VIRTU Cyclings Mikkel Honoré Frölich også blev nummer fire.