Linda Villumsen vinder PostNORD Ladies Criterium

I sit eget tempo kværnede Linda Villumsen fra resten af feltet og vandt PostNORD Ladies Criterium, hvor hendes holdkammerat Pernille Mathiesen vandt spurten og blev nummer 2.

Det blev til en dobbeltsejr for Team Virtu Cycling i PostNORD Ladies Criterium, da Linda Villumsen i et stor soloridt kørte alene over stregen, mens hendes holdkammerat Pernille Mathiesen nogle minutter senere kunne tage 2. pladsen i forfølgergruppens spurt.

Sejren kom i hus efter, at taktikken havde lykkedes til fulde, da de fire ryttere havde angrebet på skift og til sidst var det Linda Villumsen, der fik et stort hul.

”Det var virkeligt godt team work. Vi angreb alle sammen på skift efter hinanden. Pernille havde også en rigtigt god dag, og så skete det bare, at en af os kom væk. Så bliver vi et og to, det er fantastisk, det er virkelig godt,” siger Linda Villumsen.

På rundstrækningen i Kalundborg kunne hun mærke den gode stemning fra publikum, og da benene også var gode, gav hun den gas. Og med det kommende VM i mente var sejren ekstra god.

”Vi har lavet noget rigtigt god træning i holdløb, og nu gik det også godt i løbet. Det er godt,” siger Linda Villumsen.

Podiet til PostNORD Danmark Rundt Ladies Criterium blev rundet af af den danske verdensmester Amalie Dideriksen, mens Christina Siggaard blev 5’er og Sara Penton blev 11’er.

Billede: Dan Eugen Photography