Mieke Kröger leverede en stærk indsats i Ronde van Drenthe

I et afsindigt hård Ronde van Drente stod Mieke Kröger for den bedste Team VIRTU Cycling præstation, da hun var godt kørende og undgik flere styrt, der havde en stor betydning for løbet.

2. udgave af World Tour’en blev en næsten lige så hård affære som sidste weekends Strade Bianche. Regn, mudder og vind gjorde Ronde van Drenthe til et kanonhårdt cykelløb, hvor flere afgørende momenter kom af styrt, der satte store dele af feltet i skak.

Team VIRTU Cycling’s Mieke Kröger var dog formiddabelt kørende, og den tyske rytter var ofte på forkant, når styrtene indtrak. I finalen prøvede hun også at komme væk i et angreb sammen med fem andre ryttere, men med under fem kilometer til mål blev de hentet ind igen, og det hele sluttede i en spurt i den kraftigt decimerede frontgruppe.

“Alle pigerne pånær Mieke blev fanget bag et stort styrt med 40 kilometer igen, og det var dårligt for alle de ryttere nåede ikke at komme tilbage til fronten. Det gode er dog, at rytterne virkelig kører som et hold, og de forsøgte at sidde med i front. Den del er rigtigt godt, men vi er nødt til at afslutte det godt også,” siger sportsdirektør Carmen Small, der er meget imponeret af Mieke Krögers præstation.

“Mieke gjorde det helt fantastisk alene oppe i front. Det viser virkelig hendes styrke og evner. Hun kørte et taktisk flot løb, og det var virkelig en stærk præstation af hende,” siger hun.

Hollandske Amy Pieters vandt løbet, mens at Mieke Kröger blev bedste Team VIRTU Cycling-rytter på en 27. plads.