Mikkel Frølich Honoré får World Tour-kontrakt!

Team Waoo’s 21-årige Mikkel Honoré tegnede i efteråret en stagiaire-kontrakt med World Tour-mandskabet Quick Step Floors, og talentet viste så stort potentiale, at han nu har fået en 2-årig kontrakt med det veletablerede og succesfulde belgiske mandskab.

Mikkel Honoré udtaler:

”Jeg er enormt glad og stolt over at kunne blive i Quick Step Floor-trøjen i 2019 og 2020. Det er et stort skulderklap, og jeg ser ydmygt frem til at kunne køre på allerhøjeste niveau. Jeg er også klar over, at jeg formentligt ikke var kommet hertil i min karriere uden uvurderlig hjælp fra Team Waoo, Bjarne Riis og Daniel Foder. Jeg har nydt godt af min tid hos VIRTU og Waoo og føler mig nu rustet til at tage skridtet videre i min karriere”.

Team Waoo’s sportsdirektør, Daniel Foder fortæller:

”Mikkel har et uomtvisteligt stort talent, og det er kun helt naturligt, at han nu tager skridtet videre i karrieren til Quick Step Floors. Han havde et lovende forår, men brækkede hånden på et uheldigt tidspunkt midt i sæsonen, hvilket satte ham tilbage i en periode. Det kræver høj moral at komme tilbage herfra, men det siger noget om hans træningsmoral og professionalisme, at han er kommet tilbage stærkere og altså absolut værdig til en World Tour-kontrakt”.

Tidligere på året tegnede daværende Team VIRTU-rytter, Kasper Asgreen, ligeledes kontrakt med det belgiske mandskab, mens både Alexander Kamp og Torkil Veyhe tagerskridtet videre til et Pro-Kontinental mandskab efter denne sæson hos Team Waoo.