Mikkel Honoré vinder Circuit de Wallonie foran holdkammerat, Niklas Larsen!

VIRTU Cycling stillede i dag til start i det 176 kilometer lange belgiske endagsløb, Circuit de Wallonie for at vinde, og undervejs var der også angreb på angreb fra det danske mandskab. På målstregen var holdets Mikkel Honoré hurtigst foran formstærke holdkammerat, Niklas Larsen.

“Vi lagde i optakten i skjul på, at vi forventede meget af rytterne, og at en topresultat var succeskriteriet. Det må vi sige, at rytterne indfriede med dagens store resultat. Jeg er enormt glad for holdets vegne, men måske særligt på Mikkels. Det er velfortjent, og vi har kæmpet for at komme så langt med vores ryttere. I dag så vi i dén grad, hvor stort potentialet er”, lyder det fra sportsdirektør, Jan Bojsen.

Naturligvis var sejrherren, Mikkel Honoré begejstret for resultatet:

“Vi havde et helt andet gear i dag. Niklas sidder med i udbruddet inde på de små omgange, og med 9 kilometer igen rykker jeg på en stigning fra anden gruppe og op til forreste, hvor Niklas sidder. Da der resterer tre kilometer rykker jeg efter en Lotto-rytter, men jeg mærker tydeligt, at han er færdig, så jeg kører fra ham med halvanden kilometer til målstregen, hvorefter Niklas kan sidde på hjul hos forfølgerne. Det er en vild sejr for os, og jeg er naturligvis enormt glad for at få bekræftet formen og stolt over, at hele holdet kan præstere på denne måde“, lyder det fra Mikkel Honoré.