Niklas Larsen vinder VM-sølv med banelandsholdet

Team VIRTU Cyclings 20-årige stortalent Niklas Larsen vandt torsdag aften sølv sammen med 4 km-holdet til VM i Apeldoorn. I weekenden skal den unge rytter i aktion igen, da han både skal køre madison og pointløb.

Niklas Larsen leverede sammen med resten af det danske banelandshold en fremragende præstation, da de torsdag sikrede sig sølv i 4 kilometer holdløb. Niklas Larsen var en af de bærende kræfter på holdet, og den unge rytter kunne derved skifte sin bronzemedalje fra 2016 ud med en af sølv.

I weekenden skal Niklas Larsen både køre madison og omnium, hvor forventningerne også er store til den unge rytter, selvom det er et stærkt felt.