Resultaterne udeblev for Team VIRTU Cycling ved dette års Giro Rosa

Resultaterne udeblev for Team VIRTU Cycling ved dette års Giro Rosa

Det lykkedes ikke Team VIRTU Cycling at opnå de ønskede resultater ved dette års Giro Rosa, hvor Michelton-Scott dominerede hele løbet.

I sidste uge deltog Team VIRTU Cycling i det 10-dage lange etapeløb, Giro Rosa Iccrea. Løbet omfattede 10 etaper, hvor høj fart og bjergkørsel var i højsæde i det italienske. Løbet var domineret af Michelton-Scott, og det var også holdets Annemiek Van Vleuten, der løb med den samlede sejr.

Team VIRTU Cycling kom til Giro Rosa med ambitioner om etapesejre og en top-10 placering i det samlede klassement. Forventninger, de desværre ikke var i stand til at leve op til. Selvom de store resultater udeblev, er Rachel Neylan stadigvæk tilfreds med holdets indsats.

”Giroen levede ikke op til vores forventninger og evner som et hold, men vi kæmpede dag for dag, og gav aldrig op. Det synes jeg vi kan være stolte af. Vi forlader løbet uden store resultater, men vi ved, at ikke alle løb kan falde ud til egen fordel. Held, timing og taktik spiller også en stor rolle i forhold til løbets udfald”.

Sportsdirektør Carmen Small reflekterer også over løbet.

”Giroen er meget speciel, og det kræver en top bjergrytter, hvis man vil levere et godt resultat. Jeg mener, at Katrine er af den kaliber, men at gå ind til løbet med forslåede ribben, er ikke optimalt. Pigerne forsøgte at støtte Katrine så godt som muligt, samtidig med at de også skulle køre deres egne chancer. Uheldigvis var Michelton-Scott for stærke, og dominerede hele løbet”.

Team VIRTU Cycling stiller til start i La Course by Le Tour de France på fredag den 19. juli.