Resultatet regnede væk fra Team Waoo i Holbæk

Team Waoo fik aldrig luft under vingerne ved dagens afvikling af tredje afdeling af DCU’s Elite Cup i Holbæk på trods af offensiv kørsel. Sejren gik i stedet til Daniel Lyhne fra coloQuick.

Sportsdirektør, Michael Gregersen, rapporterer:

“Vi stillede til start med et motiveret mandskab, der alle ønskede at køre aggressivt, og vi var også med i det langvarige udbrud, der dog blev trukket tilbage i finalen. Herefter blev der kørt kontra, og desværre var vi ikke med i det afgørende ryk. Vi var lidt i undertal i forhold til de konkurrerende mandskaber, men det skal ikke være en undskyldning. Det er blot en realitet. Jeg er tilfreds med drengenes indsats, men resultatet regnede simpelthen væk.”