Succesen fortsætter på Team VIRTU Cycling!

Succesen fortsætter på Team VIRTU Cycling!

Efter en fantastisk start på sæsonen kan vi med glæde meddele, at succesen forsætter! Vi har i weekenden vundet vores første sejr på kvindernes World Tour niveau, da Marta Bastianelli krydsede stregen først i det Hollandske løb Ronde van Drenthe. 

Det var et hårdt løb i dårligt vejr, hvor verdens førende hold stillede til start i stærkeste opstilling. Løbet udviklede sig hele tiden, ryttere blev sat og nye grupperinger dannedes. Marta endte i en lille gruppe af topryttere, som skulle spurte om sejren, hvor hun heldigvis viste sig hurtigst.

Marta tog dermed ikke kun sejren, men også førertrøjen på kvindernes World Tour. Det er første gang holdet vinder på World Touren, hvilket har været et af de store mål for sæsonen. 

 

Foruden førertrøjen kan vi også meddele, at Sofia Bertizzolo kørte sig til World Tourens ungdomstrøje. Alt i alt en rigtig god weekend for vores kvindehold, der viser sig stærkere og stærkere.

Vi er glade og stolte over at kunne give vores partnere og sponsorer en fortsat flot sæson – og vi glæder os til at se, hvad resten af sæsonen bringer!