Team VIRTU Cycling jagter etaper i Circuit des Ardennes

Fredag skal Team VIRTU Cycling igen til start i et af de stærkeste løb for kontinentalhold i Europa i Circuit es Ardennes, og holdet jagter etapesejre i det franske løb.

I 2017 lykkedes det Rasmus Guldhammer at tage en etapesejr, og forhåbentlig kan det igen i 2018 lykkedes for Team VIRTU Cycling at komme på podiet. Sportsdirektør Michael Skelde håber nemlig, at holdet kan komme på podiet i det franske etapeløb.

“Jeg håber på, at vi kan vinde en etape. Både med Asbjørn og Kamp har vi muligheden for at tage en etapesejr, og så glæder jeg mig til at se, hvor Jesper Schultz står henne, og hvor langt han kan drive det til et løb, der passer ham godt,” siger Michael Skelde.

Og etapesejre bliver det primære fokus for Team VIRTU Cycling.

“Det bliver et spændende løb for os at køre – og et lidt hårdere løb, end hvad vi har været vant til at køre. Det er det nye løb, hvor de bedste hold i Europa er samlet, og der hvor vi står lige nu i forhold til rute, så det ikke et løb, vi går ind til med realistiske forventninger om at vinde samlet,” siger han, men forventer stadig, holdet kan sætte sit præg på de enkelte etaper.

“Jeg er på den måde stadig fortrøstningsfuld, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal gøre en god figur, når vi er dernede,” siger Michael Skelde.

Cirtcuit des Ardennes starter fredag og strækker sig over fire etaper på tre dage.

Team VIRTU Cycling til Circuit des Ardennes:
Audun Brekke Fløtten, Asbjørn Kragh Andersen, Torkil Veyhe, Jesper Schultz, Alexander Kamp og Andreas Hyldgaard Jeppesen.