Team VIRTU Cycling Women og Linda Villumsen stopper samarbejdet

Team VIRTU Cycling Women´s og Linda Villumsens veje skilles efter fælles aftale. Begge sider har været glade for samarbejdet.

Sportsdirektør Carmen Small siger:

Vi har været meget glade for at gøre brug af Lindas store landevejserfaring, og selvom vi er kede af, at hun forlader holdet , forstår og respekterer vi Lindas ønske om at bruge mere tid hjemme, og vi ønsker hende alt det bedste for fremtiden,” siger Carmen Small .

Linda Villumsen udtaler:

“Jeg har haft en god tid samt gode oplevelser med VIRTU, og jeg har nydt at dele min erfaring med de yngre ryttere på holdet, men jeg er også kommet til et punkt i livet, hvor jeg vil prioritere tiden hjemme i større grad end nu, og jeg er glad for, at holdet respekterer mit ønske, “siger Linda Villumsen.