Team Waoo & Team VIRTU Cycling fornyr aftale med Tacx

Team Waoo & Team VIRTU Cycling fornyr aftale med Tacx

Virtu Cycling Groups to cykelhold, Team Waoo og Team VIRTU Cycling, skal også i 2019 træne på hometrainere fra Tacx, der bruges verden over af en lang række professionelle cykelhold.

Et af verdens førende brands inden for cykeludstyr, Tacx, skal også i 2019 levere hometrainere og drikkedunke til rytterne på Team Waoo og Team VIRTU Cycling. Samarbejdet er en forlængelse af den eksisterende aftale, og hos Tacx ser man frem til fortsat at kunne levere produkter af højeste kvalitet.

”Vi glæder os over aftalen med Team Waoo og Team VIRTU Cycling og er stolte over, at de to cykelhold også i 2019 vil træne på vores innovative Tacx-hometrainere og bruge Tacx-drikkedunke. Og så glæder vi os til og håber på nogle gode resultater på landevejene for begge hold,” siger Koos Tacx, grundlægger og CEO, Tacx.

Hos Team Waoo og Team VIRTU Cycling er der også stolthed over det fornyede samarbejde med Tacx.

”Tacx er en innovativ virksomhed med stor passion for og dedikation til cykelsporten. Det afspejler sig i deres produkter, og vi er enormt glade for at have forlænget aftalen, så vi også i 2019 kan få glæde af deres hometrainere og drikkedunke. Vi tror på styrken ved længerevarende partnerskaber som det, vi har med Tacx,” siger Christian Poulsen, Team Manager, Team Waoo og Team VIRTU Cycling.

For mere information:
Marije de Gruijter, PR Manager, Tacx, marije@tacx.com, mobil:  +31 610431097

Christian Poulsen, Team Manager, Team Waoo og Team VIRTU Cycling, mobil: 25 24 65 38