Team Waoo & Team VIRTU Cycling indleder samarbejde med KASK og KOO

Team Waoo & Team VIRTU Cycling indleder samarbejde med KASK og KOO

Virtu Cycling Groups to cykelhold, Team Waoo og Team VIRTU Cycling skal fremover køre med cykelhjelme fra KASK og cykelbriller fra KOO.

 Når Virtu Cycling Groups cykelhold i den kommende sæson indtager landevejene, leverer KASK og KOO henholdsvis hjelm og briller til rytterne.
Den italienske producent af hjelme, der leverer udstyr til Team SKY, skal i 2019 sørge for både Team Waoo og det kvindelige World Tour-mandskab, Team VIRTU Cycling.
”Vi er meget begejstret for at have indgået aftalen med Team Waoo og Team VIRTU Cycling for 2019-sæsonen. For os er det et oplagt samarbejde, hvor KASK og KOO kan levere de allerbedste cykelhjelme og cykelbriller i branchen til to attraktive cykelhold, der er på vej frem på både herre- og kvindesiden,” siger Ylenia Battistello, Brand Manager, KASK og KOO, og tilføjer:

”Det nye samarbejde giver os samtidig mulighed for at få KASK og KOO eksponeret i hele Skandinavien, som er et vigtigt marked for vores brands fremadrettet.”

 

Hos Team Waoo og Team VIRTU Cycling er der stor glæde over det nye samarbejde med de to kvalitetsbrands.

”KASK og KOO er to af verdens bedste og mest anerkendte brands indenfor cykelhjelme og cykelbriller. Vi har derfor store forventninger til samarbejdet, og vi glæder os til at iføre os deres udstyr i den kommende sæson,” siger Christian Poulsen, Team Manager, Team Waoo og Team VIRTU Cycling.

For mere information:

Christian Poulsen, Team Manager, Team Waoo og Team VIRTU Cycling, mobil: 25 24 65 38