Trine Schmidt vinder ABC-løbet

 I dagens ABC-løb lykkedes det den snart 30-årige Trine Schmidt at hente sin første sejr i 2018-sæsonen på landevejen.

Dame A havde samkøring med herre C feltet med omkring 50 ryttere, og efter en hektisk start lykkedes det for Trine at køre med i 2 gruppe, som holdt til mål lidt over 4 minutter foran den norske banespecialist Anita Stenberg (Thylander), som blev nr. 2.

Schmidt fortæller:

“Det er altid rart at komme hjem og køre løb. I særdeleshed på en smuk dansk forårsdag som i dag. Og selvom det er ét af de mindre løb i kalenderen, så nyder jeg at kunne køre her og naturligvis at vinde på hjemmebane”.

Næste opgave for Trine Schmidt bliver World Cup-løbet, Emakumen XXX-Bira  i Baskerlandet.