← Tilbage til oversigten

Christina Siggaard

Christina Siggaard var egentlig både håndbold- og fodboldspiller, da hun var barn. En skade i hælen gjorde det dog svært for hende at løbe, og hun måtte i stedet finde en sport, hvor hun ikke brugte hælen så meget. Hun forsøgte sig med både gymnastik og svømning, men det var ikke lige hende.

I stedet tog Christina Siggaards far hende med ud på nogle små cykelture. Han havde selv kørt cykelløb, og hendes onkel havde endda været semiprofessionel i Belgien – cykelsporten var derfor ikke helt fremmed for dengang 13-årige dansker.

Og det viste sig også på cyklen. Hun var bedre til cykling, end hun havde været til noget andet, hun nogensinde havde gået til. Det gjorde det hele meget sjovere, og hun blev fuldstændigt bidt af cyklen – og talentet var der også. Som 17-årig vandt hun bronze til VM for juniorer i København, og i de kommende år blev hun langsomt en del af de bedste løb i verden.

På trods af at Christina Siggaard kun er 23-år, så har hun været med på højeste niveau i flere år, og hun vil fortsætte med at forbedre sig. Ikke bare for at jagte resultater, men også for at overgå sig selv. Hele tiden presser hun sig selv, for at se hvor langt hun kan nå.

Når formen daler i off season, så stiger motivationen. Tankerne om at blive bedre og øge sit niveau, så den tidligere topform bliver det nye bundniveau, er, hvad der driver Christina Siggaard. Og så nyder hun det samtidigt.

Cyklen er mere end et redskab for hende. Den giver hende muligheden for at komme ud og føle sig fri. Selvom hun bare skal ud og træde i pedalerne, når hun træner, så ligger vejen åben for hende. Ingen træninger er ens, hun kan køre, hvorhen hun vil, og det er altid hendes træning.

 

”I cykling skal man ikke bare ud og løbe på en bane. Du kan tage ud og opleve verden på en helt anden måde. Man kan også tage på træningslejr i fodbold og håndbold, men på cyklen kan du opleve verden på cyklen og have alle som træningskammerater.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                           Specialitet:
Christina Siggaard                                          Dansk                                                                                Sprinter

 

 

Resultater
Strava
Instagram