← Tilbage til oversigten

Doris Schweizer

De største stjerner i cykelsporten susede forbi Doris Schweizer hver sommer. Som barn var schweizeren altid på ferie under Tour de France, og hun så fra vejkanten af, hvordan de med hver pedaltråd sled sig op over bjergene. Hun så aldrig, hvordan løbene endte eller hele etaper, da hendes familie ikke havde noget tv. Fra vejkanten oplevede hun dog cykelsporten fra første parket, og hun ville selv være en del af den også.

Men at starte til cykling var ikke helt så let. Det var farligt, og hendes forældre ville have hende til at fokusere på skolen, men alligevel fik hun overbevist dem, og som 15-årig kørte hun sit første løb. Skolen var dog stadig førsteprioritet, og først da hun blev færdig, var det cyklen, der kom i fokus.

Hun var vokset op med, at schweiziske Nicole Brändli havde vundet Giro Rosa flere gange, og Doris Schweizer blev langsomt forelsket i cykling og i det italienske løb. Hun ville være en del af Giro Rosa. Det krævede, at hun var professionel, og det krævede mange hårde timer med træning.

Men for Doris Schweizer er det samtidigt det skønne ved sporten. Hun kan lide smerten, der følger med, og tankegangen der kræver, at man dedikerer sig og giver sig 100 procent, men også at det samtidigt ikke altid er nok. Cykling kræver meget andet end god form. De hurtige beslutninger i høj fart, de små fejl undervejs og de mange forskellige taktiske udspil gør sporten uforudsigelig og spændende.

Og den italienske drøm om Giro Rosa er stadig spændende for Doris Schweizer. Hun har allerede mærket, at hun kan præstere i løbet, og det har kun givet hende lyst til at sigte endnu højere for at forfølge sin drøm.

 

”I et løb er der så meget forskelligt, der spiller ind. Du behøver ikke altid være den stærkeste fysisk, du kan være den stærkeste mentalt og stadig vinde, og det gør det rigtigt spændende.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                           Specialitet:
Doris Schweizer                                                 Schweizer                                                                          Bjerge

 

 

Resultater
Strava
Instagram