← Tilbage til oversigten

Katarzyna Pawlowska

Det var egentligt lidt af et tilfælde, at polske Kasia Pawlowska begyndte at cykle. Som barn var hun allerede aktiv i flere sportsgrene, og da der var et cykelløb på hendes skole, skulle hun selvfølgelig også deltage i det – hun blev nummer 2.

Kasia Pawlowska havde flair for cykling, og hendes far opmuntrede hende til at prøve det af, og det viste sig at være en god idé. Hun nød at køre løb med sine venner, og de store løb, der betød, at hun missede nogle skoledage sommetider, var dengang bare en bonus. Men cyklingen blev mere seriøs, hun lagde mere arbejde i det, kom til et bedre og større hold, vandt sit første nationale mesterskab, og det gav motivation til at se, hvad det kunne blive til.

Hun ved, hvad det kræver for at være den bedste. For Kasia Pawlowska er der ingen smutveje, det gælder om at være hård, følge sin plan og hvis det skal gøres, så gælder det om at gøre det rigtigt og 100 procent. Det er hårdt at være cykelrytter. Der er mange og lange dage på cyklen, men følelsen som en god dag på cyklen giver – tilfredsheden med sig selv – bliver hun afhængig af.

Cyklingen giver Kasia Pawlowska en mulighed for at se, hvor lang hun kan komme, hvor dybt hun kan grave i sig selv. Hun finder sine grænser og lærer, hvad hun er i stand til. Hun vil vinde, hun vil se sine holdkammerater vinde, men mest af alt vil hun give sit alt.

 

“Som cykelrytter rejser jeg og ser mange steder, jeg aldrig ville se på egen hånd, opdager nye ting, møder nye folk og er aktiv. Bare kør og mærk den frihed, fordi jeg synes, at cyklen giver frihed. Bare tag din cykel og kør.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                          Specialitet:
Katarzyna Pawlowska                                    Polsk                                                                           All rounder

 

 

Resultater
Strava
Instagram