← Tilbage til oversigten

Sara Penton

‘Hvis du virkelig vil det her, så kan du komme til OL i 2016’.

Sara Penton troede egentligt, at hendes træner jokede med hende. Han havde haft hende igennem den første test, og han så potentialet. Der var første gang, hun blev opmærksom på, hvor meget hun egentlig var i stand til at opnå. Der var under tre år til OL, og den dengang 25-årige svensker havde blot kørt på cykel i nogle få år, og det var kun i den seneste sæson, at hun faktisk havde fokuseret meget på sin cykling.

Det blev dog ikke til en OL-deltagelse for Sara Penton i 2016, men den 29-årige rytters træner havde alligevel fat i det rigtige. I 2017 blev hun svensk mester i landevejscykling og beviste at med hårdt arbejde og dedikation, er alt muligt.

Et 300 kilometer langt motionsløb var starten på det hele. Sara Penton kørte stærkt, og hun blev opfordret til at starte i den lokale klub. Det var mest for sjov, men hun fandt ud af, at hun faktisk havde en force i cykling, og så gik det bare derudaf.

Så Sara Penton greb muligheden. Hvert år har hun kigget mod at komme et niveau højere indtil,  at hun nu kører på cykelsportens højeste niveau, men motivationen er stadig intakt. Hun vil se, hvor langt og hvor meget hun kan presse sig selv, optimere på kosten, optimere på træningen og lære af sine erfaringer.

Hendes træner plantede en drøm, og nu sidder hun i drømmen. Hun sidder i verdens bedste felt, mærker feltets bevægelse og den spænding, som sidder udenpå tøjet, før alting eksploderer, og hun går med i angreb i højre og venstre.

Det har været en wow-oplevelse at komme til World Tour’en, men Sara Penton har stadig masser, som hun vil opnå.

 

”I fodbold træner man på specifikke tidspunkter og kun med dit eget hold. I cykling kan du træne overalt med hvem som helst hvornår som helst. Du kan træne med mænd, kvinder, ældre og yngre. Det er meget mere socialt, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, da jeg startede.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                           Specialitet:
Sara Penton                                                        Svensk                                                                        All rounder

 

 

Resultater
Strava
Instagram