← Tilbage til oversigten

Alexander Kamp

Alexander Kamps far havde selv været med til at stifte motionsklubben CC95. Det var den nu 24-åriges første klub, men selvom det kun var for motionens skyld i starten, så blev der gået til vaflerne, når træningerne udgik fra Herfølge hver tirsdag, torsdag og søndag, hvis de ikke var på startstregen til et motionsløb.

Det sociale var i højsædet, når der blev cyklet. I klubhuset kunne de købe sig til en Hoff eller en sodavand, mens at snakken gik om, hvem der havde fedtet den lidt af på viften, og hvem der tog ’VM’, der dengang selvfølgelig var byskiltet til Herfølge.

Alexander Kamp er kommet langt siden sine første motionsløb, men den unge dansker værdsætter stadig det sociale fællesskab og teamwork, det kræver for at opnå succes på et cykelhold. Succes kommer der dog også kun gennem hård træning – men når træningen også kan foregå på sportens største scener, så får det hele en ekstra dimension.

”Cykling er en hård sport, og du får intet foræret. For at indfri sine ambitioner, skal der lægges et hårdt stykke arbejde for dagen. Det er én ting, men et godt samspil holdkammerater imellem er essentielt. Ingen vinder alene – ej heller i cykelsport.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                            Specialitet
Alexander Kamp                                               Dansk                                             Puncheur, klassikerrytter

 

 

Resultater
Strava
Instagram