← Tilbage til oversigten

Jakob Egholm

For Jakob Egholm var cykling i starten mest bare Paris-Roubaix og Tour de France, som han fulgte på fjernsynet, hvor han så de store stjerner i regnbuestriberne. Han spillede selv fodbold, så at han selv skulle trække i striberne som juniorverdensmester i 2016 lå ikke lige i kortene for den unge fodboldspiller.

Men som 12-årige lagde han fodbolden på hylden og hoppede i stedet op på MTB-cyklen. Hans bedste ven var sammen med sin far begyndt at cykle, og Jakob Egholm fik muligheden for at komme med. Fra første tur var han solgt, og kort efter stillede han op i sit første MTB-løb. Tre år senere kom landevejscykling ind i billedet og få år senere regnbuetrøjen.

Jakob Egholm drømmer om at blive professionel i den sport, som han elsker, men samtidigt med den hårde træning nyder han også momenterne. At han kan dyrke sin sport med alle andre uanset niveau og mærke det sociale bånd. Nogle dage kan være hårde, når vestenvinden river og flår, men Jakob Egholm har et mål, og det giver motivation til at udvikle sig dag ud og dag ind.

 

”Min motivation ligger klart i min kærlighed og passion for sporten. Det er ikke en byrde for mig at træne, men tværtimod et privilegium, at jeg får mulighed for at udleve min drøm om at blive professionel cykelrytter.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                             Speciale:
Jakob Egholm                                                    Dansk                                                                    Kuperede løb

 

 

Resultater
Strava
Instagram