← Tilbage til oversigten

Mathias Krigbaum

Tyler Hamilton kæmpede sig tænderskærende først over stregen i Bayonne med et brækket kraveben, Jakob Piil spurtede sig til en dansk etapesejr og Iban Mayo kørte alene i mål på l’Alpe d’Huez. I Rødovre sad 8-årige Mathias Krigbaum med åbne øjne foran tv’et og forelskede sig i cykelsporten.

Han blev fascineret af cykelrytterne, hvad de var i stand til at udholde og deres hårdhed. Få måneder senere startede han i den lokale klub. Den nu 22-årige dansker havde også flair for cyklingen. Som juniorrytter blev han både juniorverdensmester i parløb og europamester i enkeltstart, og han har stadig mod på mere i dag.

Cykling er for ham en komplet sport, hvor både fysisk styrke, teknik og snilde skal passe sammen for at opnå succes. Efter at have kørt på sin cykel siden han var helt lille, så ved Mathias Krigbaum, hvad det kræver at være blandt de bedste, men han nyder det.

De hårde træningsdage virker ikke så hårde, når han står øverst på podiet, og alting er gået op i en højere enhed.

 

”I cykling er der fart, teknik og taktik. Det er fysisk og mentalt udfordrende, og man skal kæmpe utroligt meget mod sig selv. I min verden er cykling den mest komplette sport af alle.”

 

Navn:                                                                     Nationalitet:                                                           Specialitet:
Mathias Krigbaum                                            Dansk                                                                        Enkeltstart

 

 

Resultater
Instagram